Altan med et klik

Det er moderne at tilføje nye altaner til gamle ejendomme. Flere steder i byen arbejdes der på at tilføre hængende haver – eller i hvert fald altaner - til eksisterende bygninger.

Min første altan blev klikket på husmuren på en formiddag – efter at køkkenvinduet var blevet udskiftet med en altandør. Sådan! Let og ligetil for altanfirmaet, der nærmest klikkede altaner på ejendommen på samlebånd.

Jeg elskede min altan på 2,5 m2 fra første sekund og kunne ikke hurtigt nok komme på planteskolen for at købe planter og blomster til den. Jeg kom hjem (i en taxa) med spanske Margueriter til altankasserne og et par opstammede minisyrener, som hedder ’Pallibin’.

Den ene har jeg såmænd endnu – her syv år efter – og den har tilsyneladende overlevet både flytning til ny altan og en hård vinter med storm og saltvandsluft.

Altanerne blev monteret 78 år efter at ejendommen blev bygget.

To gange minisyren 'Pallibin' og spanske Margueriter i altankasserne.

Knald på farven med de spanske Margueriter.

Efterårsliv til krukkerne

Her i september er sommerblomsterne ved at være slidte i kanterne – hvis ikke helt og aldeles døde - og altanen trænger til en opdatering. Det betyder, at jeg må sige farvel til Kæmpe-Verbenaen, som ellers har fyldt så godt. Havde den stået i en have, ville alle de frø, den har smidt i løbet af sommeren komme op som små nye planter, men i en krukke holder den blot én sæson.

Efter en gang støvsugning af altangulvet og omrokering af de planter, der kan overleve til næste år, melder spørgsmålet sig, om der skal tilføres lidt nyt – lidt efterårsliv til krukkerne?

Efterårets farver er de gyldne og varme, så plantevalget kunne for eksempel være asters, krysantemum, lyng, husløg og pyntekål.

Ved at plante efterårsblomsterne nu, hvor der stadig er lune i luften, gør man dem robuste, så de kan holde til frosten kommer – måske endda endnu længere.

Husk, det skal være i rengjorte krukker med frisk muld – lige hér duer det ikke med genbrug, for der er ingen næring tilbage i den jord, som sommerblomsterne har stået i.

Efterårsblomsterne kan også blive i den købte potte – det siges, at for krysantemums vedkommende er det faktisk en fordel at undlade ompotning. Jeg tyer til den nemme løsning, og lader min flotte gule af slagsen være – så må vi se, hvor længe, den holder.

Den kostede det samme som en søndagsavis, men mon ikke blomsten har energi til at stå og lyse gult i sensommersolen mange søndage og hverdage endnu?

De pink sommerblomster er på retur - den gule Krysantemum tilføjer ny energi i altanhaven.

Pyntekål en masse i havecentret - til under 20 kroner pr stk.

Efterårslyng i altankassen - også en billig fornøjelse.

Husløg pynter i toppen af en krukke med tulipanløg. Husløgene fjernes, når tulipanerne spirer.

Julies balkon

De fleste kender historien om Romeo og Julie, de ulykkelige elskende i Shakespeare’s skuespil, der ikke må få hinanden, fordi deres familier er uvenner.

Selve historien er skrevet i flere variationer – også af andre forfattere end Shakespeare. Det er fri digtning, men der kan godt have været noget om snakken, for der var store stridigheder mellem de store familier i renæssancens Verona.

Vi andre kan også lade fantasien løbe: hvilke planter mon Julie havde på sin balkon i Verona?

Måske et oliventræ eller et citrontræ? Eller pelargonier?

Olivenlunde er der masser af i Norditalien, så måske Julie har passet et lille oliventræ på balkonen.

Citrontræer vokser også på de breddegrader, så hun har måske kunnet plukke en citron fra sit eget træ for at bruge saften i et glas lemonade.

Pelargonier er et klassisk syn i de italienske altanhaver. Det er hængepelargonier, der er tale om – altså de, der vælder ud over altankassen, i lange klaser. Italienerne kalder dem for Tyroler-pelargonier, ’Tirolese gerani’.

En tur rundt i byen her på de hjemlige breddegrader viser, at der står adskillige oliventræer på altanerne – derimod er citrontræerne sjældnere at se. Klimaet er for koldt, men pelargonierne har gode vækstbetingelser hos os - det er hårdføre planter. Jeg ser dog ikke så ofte Tyroler-Pelargonier – men nogle af de andre sorter. Der skulle være hundredevis af forskellige.

Og ligesom Julie har sin egen klub, hvor man kan søge råd i kærlighed, findes der  pelargonieklubber for de, der elsker pelargonier.

www.julietclub.com

www.pelargonie.dk

www.danskpelargonieselskab.dk

Tyroler-pelargonier i klasevis. Billedet er fra min bog 'Torri del Benaco - Paradis ved Gardasøen'.

Det kniber med at få det til at ligne klaser i min egen altankasse.

Pelargonien 'Dronning Ingrid' på min gamle altan - en rigtig 'oldemorblomst', der er moderne igen. (tv)

Trylleri i krukkerne

Her i september er det tid at forberede forårets farveklatter i krukkerne.

Sidste efterår lagde jeg tulipanløg i denne potte, og se hvilket trylleri, der kom ud af det. 

Flotte, spændstige tulipaner i en skøn farve.

      Sådan gjorde jeg:

• Bunden af potten fik et drænlag – jeg brugte lecanødder
• Derefter et tykt lag jord - evt. iblandet sand
• Ned med løgene – den spidse ende skal vende opad
• Til sidst fyldte jeg efter med jord, så løgene kom til at ligge i den dybde, der stod i vejledningen på løgposen – og selvfølgelig vandede jeg hele herligheden til sidst
• Krukken satte jeg helt ind til altanvæggen for at beskytte mod kulden. Det kan være en god ide at sætte krukken på et stykke flamingo eller binde lidt jute eller hessian om potten, når det bliver koldt

Og så venter man bare et halvt års tid - så er der tulipaner!

Fra løg til forårsblomst

Den brune plet

Se, denne blog skulle jo være fyldt med lækre fotos af flotte blomster og planter, så hvor er det lige, at de brune pletter på tomatplanternes blade kommer ind i billedet?

Jeg har læst lidt på lektien, og der kan være forskellige bud på, hvad der har været galt.

Måske har planterne manglet gødning, måske har de frosset, måske er det virus?

For tomatplanter gælder det generelt, at de:

- aldrig må mangle vand

- skal have gødning, gerne lidt hver dag

- skal have sol – men de må ikke svitses

- skal have noget at støtte sig til (pinde eller snore)

- skal have sideskuddene knipset af (de sidder som en lille udvækst mellem  

  hovedstænglen og bladene ud til siderne)

- skal have fjernet alle de blade, der sidder nedenunder den nederste klase (når tomaterne   

  begynder at modnes)

Min tomathistorie endte således: Jeg nappede de brunplettede blade af, og i takt med det lunere vejr i forsommeren begyndte planterne at trives - og nu er tomaterne modne og klar til at spise.

Hvad det end er, ser planten ikke sund ud.

Sideskuddene knipses af, efterhånden som de dukker frem.

Tomaterne har bedst af at modne på planten.

Første høst er i hus til en gang tomatsalat med mozzarella.