lørdag den 28. juni 2014

Kano får nyt liv som byhave


Endnu et urbant havebrug har set dagens lys i Aarhus, nemlig de runde byhaver i Marselisborg Hospitalspark. Projektets primære formål er at give borgerne mulighed for at dyrke grøntsager og at skabe liv i parken samt at styrke fællesskabet brugerne imellem.

Haverne er lige blevet indviet, men brugerne er allerede i fuld gang med at så og plante. I ét af de runde havelodder står en kano, som her på sine gamle dage har fået nyt liv som urtehave – man kan dyrke blomster og grøntsager i alle beholdere!

Det er Havefællesskabet Marselisborg Hospitalspark, der med kommunens velsignelse har sat projektet i gang. Det er gratis at få sig et stykke jord i de cirkelformede bede, og der er skovle, river og spader til fælles afbenyttelse. Selv det våde element er der sørget for, idet kommunen stiller en tank vand til rådighed.

Endnu et godt initiativ og et eksempel på, at det med at sætte tænderne i egne veldyrkede gulerødder går rent ind hos byboere – også selvom de bor på femte sal – uden altan!


Kano på pension er nu centrum i urtehaven.

De nye cirkelformede bede i hospitalsparken er et anderledes indslag i bybilledet.







4 kommentarer:

  1. Sikken god ide. Både den med kanoen og byhaverne som sådan. Væk med den store ørkeløse græsplæne og ind med grøntsager. Jeg er overbevist om at byhavetrenden giver meget større livsglæde end at slænge sig på græsplænen.

    God weekend
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er sikker på, 'urban gardening' er kommet for at blive! Også god weekend her fra mig.

      Slet
  2. Wonderful!!! That's quiet an idea! Love it and looks so good!
    Thank you for making me smile this morning!
    All my best from Austria and a happy happy sunday
    Elisabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes, creative gardening in the park! Thank you for stopping by my balcony garden-blog.

      Slet