Hvis jeg havde en have med god plads, ville jeg lave et
arbejdshjørne som i Den Gamle Bys handelsgartneri. Det må krible i grønne
fingre for at gå i gang med ompotning, stiklingeformering og andre sysler i et
så frodigt og kreativt område.
I altanhaven, som jo har mindre forhold, kan det dog sagtens
lade sig gøre at få et lignende sted til den ovennævnte beskæftigelse.
Det kræver en flade at arbejde på - et mindre bord af en
slags, for eksempel:
en tremmebænk/vaskebænk, evt. med låg, så de løse dele plus havegrejet
kan gemmes af vejen eller et rullebord, der kan køres hen i et hjørne, når det
ikke er i brug.
Det kan også være hyggeligt at have potter og grej stående fremme –
ligesom i gartneriet.
Og er altanen absolut mikro, så arbejder vi på gulvet – på
en udbredt avis!
![]() |
Kreativt hjørne til plantearbejde. Måske også på altanen - i mindre målestok? |
Hej Anne
SvarSletDet er en fin blog, du har her. Dejligt at det også kan lade sig gøre at have en altanhave.
Tak fordi du kiggede forbi! Ja, selvom det er mindre forhold, er det guld værd at have et grønt spot. Kunne slet ikke undvære det;-)
SletVenlig hilsen
Anne
Tak for din søde kommentar på min blog :)
SvarSletOg, ja, det er da et drømme-pottebord. Du har helt ret i, at man bliver helt inspireret til at gå i gang.
Go' lørdag til dig.
Hilsner Ane