Det er en god ide med jævne mellemrum lige at ’gå stuegang’
i altanhaven for at se, om alt er OK. Har planterne det godt, eller er de
frosset ihjel – eller druknet i sidste måneds regnvejr?
Den største trussel for planterne om vinteren er ellers
udtørring, men det ser ikke ud til, at det er et aktuelt problem. Tværtimod har
jeg måttet hælde vand ud af underskålene og vride den hessian, jeg bandt
omkring potterne for at beskytte mod kulden.
Hvis planterne er visnede, skal de ud. Der er intet så trist
som døde planter, så hellere undvære. Allerbedst er det selvfølgelig at
erstatte med noget andet, og det behøver ikke at være hverken dyrt eller meget.
![]() |
Tørvemynten og lyngen har det fint trods sne og isregn. 'Naboerne' klarede ikke mosten. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar