tirsdag den 31. december 2013

Godt Nytår


Nytårstid er statustid, og bloggen har med godt 30 indlæg eksisteret i fem måneder. Du har kunnet læse og se billeder fra både min gamle og min nye altan, som jeg nu har haft i over et år.

Der har blandt andet været posts om duftende blomster, solmodne tomater og flotte sommerfugle, der har slået sig ned i min altanhave. Og også posts om inspirationsture til steder med ALT for den have- og blomsterinteresserede.

Nytårstid er også planernes tid – og mulighedernes. Hvad vil det nye år bringe – og hvilke planer skal føres ud i livet? Eller i hvert fald forsøges?

Jeg er allerede i gang med at tænke på, hvordan min altanhave kan udvikle sig:

- Skal der være mere spiseligt til sommer?
- Skal jeg over i en anden blomster-farveskala?
- Skal der være flere stauder – eller måske et par frugttræer?

Til at visualisere mine tanker har jeg lavet et inspirationsark, ’moodboard’, hvor jeg har klippet og klistret eventuelle ideer op. De skal hjælpe mig til at konkretisere, hvilke ønsker jeg har for min altanhave. For lige som med ’rigtige haver’ er altanhaver også i forandring – selvom pladsen er begrænset til få kvadratmeter.

Godt nytår til alle, der læser med på bloggen – lad 2014 blive et godt haveår. Altanhave-år!

Moodboard for 2014 - ny inspiration i altanhaven.

2 kommentarer:

  1. Det ser ud til at blive en rigtig hyggelig altan, med den stemning du har komponeret :)

    SvarSlet
  2. Tak - forventningens glæde!

    SvarSlet