På en gråvejrsdag er det næsten mørkt klokken 15 om
eftermiddagen her i december, så hvad er mere nærliggende end at tænde lys i
altanhaven? I dette nordiske vintermørke må vi gøre alt for at puste til glæden
og sørge for at muntre os selv og vore omgivelser op.
Det ser smukt ud indefra som udefra med lys på altanen, og
med LED-pærer behøver det ikke at koste det store i elforbrug. Jeg har valgt
pærer i ’varm hvid’ – selvfølgelig til udendørs brug - og i år slynget
ledningen omkring syrenen.
Man kan også montere lyskæden på gelænderet eller i
altankassen eller måske købe spyd med lys, lige til at sætte i krukkerne.
![]() |
Syrenens nøgne grene i 'lysterapi'. |
![]() |
I december sidste år sad LED-pærerne på et lille grantræ. Mon julen bliver hvid i år? |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar