torsdag den 27. marts 2014

Milde gaver fra oven…fra 4. sal


Min genbo på 4. sal var så venlig at forære mig en pose med juleroser, og det kunne jeg da kun sige tusind tak til. Ved at skimme internettet om juleroser, er jeg nu meget klogere på denne flotte staude:

Julerosen har ikke noget med roser at gøre, men er en ranunkel. Den går under mange navne, bl.a. nyserod og påskeklokke og er af Helleborus-slægten.

Julerosen er en vinterstaude. Blomstrer om vinteren og om foråret, og der er et utal af hybrider.

Min er en rødlig, som har sin blomstringstid i marts og april. (Helleborus orientalis)

Jeg glæder mig til at følge julerosen, som jeg vil kalde en påskeklokke fremover, da den rigtige julerose kun findes i hvid udgave. (Helleborus niger)

Jeg fik posens indhold plantet over i to krukker, og nu står påskeklokkerne og ser godt ud i et hjørne af altanen. De brune, visnede blade klippede jeg af, og i takt med at blomsterhovederne visner, bliver de blegere – men er stadigt smukke. Man kan sige, at planten ældes med værdighed! Ligesom nogle mennesker...

Husk, at planten er giftig, så på med handskerne, når du arbejder med den. Er du interesseret i at læse mere, har Claus Dalby skrevet en bog: ’Juleroser og påskeklokker’. Den kan lånes på biblioteket.








2 kommentarer:

  1. Hvor var du heldig der at få sådan en smuksak foræret :D
    Ja det er lidt misvisende at kalde dem alle for julerose... godt du fortæller lidt om det med navnene... og at de nærmere er ranunkel :)
    Også rart at du fortæller den faktisk er giftig og at det er godt at tage handsker på - tak for tip :)

    SvarSlet
  2. Hej Annie - og tak til dig, fordi du kiggede forbi min blog og lagde en kommentar!

    SvarSlet