Min genbo på 4. sal var så venlig at forære mig en pose med
juleroser, og det kunne jeg da kun sige tusind tak til. Ved at skimme internettet
om juleroser, er jeg nu meget klogere på denne flotte staude:
Julerosen har ikke noget med roser at gøre, men er en
ranunkel. Den går under mange navne, bl.a. nyserod og påskeklokke og er af
Helleborus-slægten.
Julerosen er en vinterstaude. Blomstrer om
vinteren og om foråret, og der er et utal af hybrider.
Min er en rødlig, som har sin blomstringstid i marts og
april. (Helleborus orientalis)
Jeg glæder mig til at følge julerosen, som jeg vil kalde en
påskeklokke fremover, da den rigtige julerose kun findes i hvid udgave. (Helleborus niger)
Jeg fik posens indhold plantet over i to krukker, og nu står
påskeklokkerne og ser godt ud i et hjørne af altanen. De brune, visnede blade
klippede jeg af, og i takt med at blomsterhovederne visner, bliver de blegere –
men er stadigt smukke. Man kan sige, at planten ældes med værdighed! Ligesom
nogle mennesker...
Husk, at planten er giftig, så på med handskerne, når du
arbejder med den. Er du interesseret i at læse mere, har Claus Dalby skrevet en
bog: ’Juleroser og påskeklokker’. Den kan lånes på biblioteket.
![]() |