Hvis du som jeg er vild med en bys grønne åndehuller med
blomster og træer og om sommeren skygge på en hed dag, så kommer her et tip til
et grønt åndehul i Paris.
For en måned siden besøgte jeg Musée de la Vie Romantique på Montmartre. I tilknytning til det lille museum ligger en have med en
tesalon – eller lysthus - hvorfra der sælges kager og forfriskninger.
Sæt dig
ved et af de grønmalede borde og nyd roen og udsigten til museet, som egentlig
er et gammelt italiensk byhus. Tesalonen har åbent fra marts til oktober – så
det var lige i sidste øjeblik, jeg fik drukket en kop te under træerne.
Hvis du skal til Paris – eller er interesseret i at læse om
byen – kan jeg anbefale dig at kigge på journalist og forfatter Louise
Sandagers blog. Den er intet mindre end fantastisk – med masser af gode tips: www.mitparis.wordpress.com
![]() |
Musée de la Vie Romantique er fyldt med malerier fra den romantiske epoke. |
![]() |
Klar til te i museumshaven. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar